05_Kun en tanke væk og aldrig nogensinde glemt

Kun en tanke væk - og aldrig nogensinde glemt

Ved faktisk ikke, hvor jeg skal starte, for er så overvældende både måden min datter og jeg lærte Britt at kende på og alt hvad hun har givet os.

Britt kom ind i vores liv få dage efter vi pludseligt havde mistet vores

kæmpe store kærlighed, en smuk, rød ponydreng, som var hele min

datters liv. Sorgen var enorm og helt uoverskuelig, væk var han, vi forstod det ikke, han var hele vores liv, gav os så meget tilbage, hver eneste dag, en helt speciel pony som hestemennesker vidt omkring vidste hvem var.

hvordan skulle jeg nogensinde få min dejlige datter til at smile igen...

Føltes som at være blevet smidt ud i et stort sort, koldt, stormfuldt hav...

ponyens død, at søge efter nogle der kunne hjælpe hende med at komme i kontakt med sin elskede pony. Vi har aldrig talt om denne mulighed, aldrig beskæftiget os med emnet og nok som de fleste følt det var noget

Instinktivt (eller guided af noget.?) begyndte min datter, dagen efter

hokuspokus når vi en sjælden gang hørte eller havde læst om at nogle

havde "snakket med heste".

Jeg - Vicki, tog kontakt til Britt fordi jeg ikke kunne forestille mig at skulle

pause (tale med dyr) på daværende tidspunkt, men er så forundret over, at hun ikke bare svarede at hun havde alt for meget at se til selv - men

leve helt uden min elskede guldpony. Jeg skrev til hende, selvom hun var

på pause, og bad om en undtagelse. Jeg vidste ikke årsagen til hendes

trodsede så meget for at hjælpe os.

ham, hvor jeg sad på marken med et af hans dækkener, og synes at have hørt hesteskridt (ingen heste omkring overhovedet) og hun fortæller mig at det er ham jeg hørte. Hun har hjulpet os til at arbejde med, at forstå alle de syn, drømme, lyde, og forestillinger vi får. Og hjulpet os til at tro fuldt ud på det.

Jeg fortalte om en oplevelse, som jeg havde natten efter at have mistet

Det udviklede sig faktisk til at Britt inviterede os hjem til hende, og det var en dag jeg aldrig glemmer. Jeg spurgte hvad jeg skulle give hende for alt

dette, da hun også havde sendt mig mange gode lange dialoger, hun bad

tilsidst blot efter gulerødder. Hun er fantastisk behageligt, sjovt,

spændende selskab, og gav os følelsen af at være hjemme.

træls forben, at vi havde bøvlet med et lammeskind, hvor jeg ikke havde følt mig i kontakt med ham. Men også alle de fantastiske ting, hvordan han

Hun fortæller os om gulddrengen, får fat i alle ting, hun på ingen måde

burde kunne vide. At han engang havde ondt i lænden, en periode med et

havde været overlegen, og havde vidst hvor hammerlækker han selv var ;-) At han havde kaldt sig selv "Don Juan" af den grund. ("...men jeg hed jo

bare Rasmus") Hihi!

Hun fortalte blandt andet, også om hvordan det altid var Rasmus og jeg. At når en anden striglede ham, og jeg blev jaloux, hihi, så sagde han "...men det var jo altid OS", og det er altid følelsen jeg havde haft når det var andre end mig der tog sig af ham. Det er virkeligt gået op for mig, hvordan jeg har været i kontakt med ham, men uden at have tænkt over det dengang. Britt har åbnet op for så meget nyt. Hun fortalte, at jeg kan kommunikere med

følelserne, og min mor både kan tale og føle.

Hun fortalte at han havde vist hende nogle farver, og dem ville hun

farvenuancen som jeg da jeg var yngre fandt på at kalde "mig og

( /han ;-) ) give mig i vandperler. Vi får nogle hver, mor og jeg, i

Det var så vildt. Mor og jeg kiggede på hinanden med kæmpe øjne da vi så farverne. Det var også så vildt, at han vidste det. Har aldrig sådan haft

Ralle-farven", og nogle i guld - han har altid været min GULDPONY.

udstyr i de farver - sådan var det bare, det var OS!

healingen (hun vidste det ikke, hun var kørt hjem imens da det bare skulle være Britt og jeg, hihi). Og det kunne jeg godt mærke på hende, for da vi

Hun gav mig en fantastisk healing, som også gav mig følelsen af at være

sammen med min ponydreng, og tage en ridetur på ham igen, gøre alle de ting vi havde svært ved, uden problemer. Vi havde også min mor tilstede i

rengøringsflip, var rigtigt glad, og hun fik sovet så godt den nat. Og ja, det med at vi skulle tage gulerødder med, lavede hun lidt sjov i healingen med, at vise at ralle tager guleroden istedet for æblet, vi skulle slet ikke tage

var hjemme igen, var hun jo næsten sig selv igen, og ude i et

dem med for hendes skyld, men fordi det var Ralles yndlings!

Britt gav mig også, ud over helt vildt mange ting som ikke er nævnt her, en skridttur på sin dejlige Rekrut (hest). Det var så fantastisk. Selv efter,

Fortæller om fremtid, fortid. At Ralle og jeg er det man kalder "soulmates", sådan havde jeg det altid. Jeg troede ikke jeg kunne leve uden ham,og det skræmmer mig at jeg kan, men det er fordi Britt har hjulpet med at mærke og føle ham, give håb og tro om fremtiden. Endda fortalt at jeg vil møde

hjælper hun os gennem den svære tid, fortæller os hvordan vores

gulddreng kommer videre, hvordan vi kommer videre, sender dialoger til os.

selv ser det. Og vi går da og får vores fornemmelser, min mor har mærket noget, og jeg bliver ikke overrasket hvis hun har helt ret... ;-)

ham som reborn længere henne i mit liv, ikke hvordan for hun ønsker jeg

Jeg kan ikke takke Britt nok, jeg glæder mig til at møde hende igen,

elsker at følge med i hendes opdateringer, og hun sender stadigt

fantastiske beskeder, svare vores spørgsmål. Hun har gjort alt dette, uden at ville have noget som helst. Hun er helt fantastisk.

Som at få øje på et fyrtårn langt, langt borte.