Jeg har igennem noget tid haft lyst til at lære kommunikation med dyr. Jeg var ikke sikker på, om det var muligt for mig at lære, men jeg var indstillet på at give det en chance.

 

Jeg kontaktede derfor Britt, og efter lidt mail korrespondance fastsatte vi en dato hvor jeg skulle have et lille kursus.

Jeg sendte derefter lidt materiale omkring de dyr jeg gerne ville prøve at kommunikere med, og Britt havde ligeledes nogle dyr jeg måtte tale med. Det var rigtig dejligt at der var nogle ukendte dyr, da min oplevelse var at de var nemmere at kommunikere med end mine egne.

 

Selve dagen var rigtig hyggelig, alt foregik stille og roligt og der var en hyggelig atmosfære.

Hun tog sig god tid til at fortælle og forklare, således at jeg følte mig mere klar til at tale med dyrene.

Jeg følte mig helt tryg i hendes hænder og hun gav god feedback på om hun oplever det samme som mig selv.

 

Britt skal have stor ros for at hun er så ”lettilgængelig”. Hun er ikke længere væk end mail eller SMS, hun vil gerne hjælpe på flere forskellige områder indenfor samme felt.

 

Det er rigtig dejligt, da jeg efter at have fokuseret på at tale med dyr, også følte en naturlig sammenhæng til andre aspekter af ”det overnaturlige”, og det vil hun også gerne hjælpe mig med.

Man lærer ikke alt på sådan en enkelt dag, men man får et godt fundament for selv at arbejde videre med det, og Britt laver opfølgning og vil gerne hjælpe derefter.

 

Jeg er ikke i tvivl om at Britt er dygtig og hun KAN noget, og jeg vil helt klart henvende mig til hende igen, uanset om jeg vil have hjælp omkring dyr eller mennesker.

 

 Derfor får Britt min varmeste anbefaling herfra, og jeg er sikker på hun også kan hjælpe dig derude, hvis du enten vil kommunikere- eller lære at kommunikere med dyr.

 

Tak er et ”fattigt” ord, men TAK for en utrolig spændende og berigende dag i dit selskab Britt.

 

Varme hilsner fra

Jannie

 

 

 

 

 

 

 

www.brittmenne.dk • britt@menne.dk • ©opyright 2012 • 2087 9672 (kun sms)

"Jeg kommer nu" - Yo-Yo katten og de andre dyr