Når man er dyreelsker, ønsker man at gøre alt så godt for sine dyr som muligt. Det kan være svært, for det er ikke altid man helt forstår dyrenes behov.

 

For nogle måneder siden kontaktede jeg Britt, for gennem hende, at få svar på alle mine spørgsmål til mine dejlige dyr. Det var helt fantastisk spændende, og alt det Britt fortalte, passede perfekt på det jeg i forvejen vidste, og jeg fik øjnene op for nogle ting jeg kunne gøre for dyrene.

 

Jeg fik lyst til at lære selv at tale med dyrene, så jeg meldte mig til et kursus ved Britt. Først skulle jeg i kontakt med nogle dyr som jeg ikke kendte, Britt havde billeder og spørgsmål klar.

 

Britt guidede mig, og åbnede energien, jeg så det første dyr, en kanin, helt klart, jeg så hvordan den levede og gik rundt i sit bur på græsplænen. Jeg stillede den nogle spørgsmål og fik svar, ikke som en stemme, men som følelser og stemninger, jeg var ikke i tvivl om hvad den mente.

 

Jeg talte med flere dyr, det foregik på samme måde, da jeg talte med en hest hørte jeg vrinsken, men ellers var det stemninger, lys, billeder og følelser der gav svarene på spørgsmålene.

 

Jeg sluttede med at tale med en venindes hest, det var sjovt, jeg fik svar på nogle ting som hun havde undret sig over, og nu fremover kan tage hensyn til.

 

Det var en meget spændende oplevelse, og jeg vil gerne anbefale andre at lære at tale med dyrene, det er en spændende verden at færdes i.

 

Aase

 

 

 

 

 

 

www.brittmenne.dk • britt@menne.dk • ©opyright 2012 • 2087 9672 (kun sms)

Forstå dine dyrs behov