Jeg hentede Tjaldur på et internat 7 dage efter at have mistet min bedste ven gennem 4 år. Jeg havde besøgt ham 2 gange og 2. gang var jeg ikke i tvivl, det skulle være ham. Han er knap 4 år gammel og har tydeligvis ikke haft en nem baggrund.

Det var begrænset hvad internatet kunne fortælle om ham og de havde også lidt den holdning at hunde ikke kan huske noget fra fortiden og kun lever i nuet. Men sådan er det jo ikke. Så ville ingen hunde jo udvise problem adfærd. 

Hans pels var frygtelig da jeg hentede ham, hans ører var næsten groet fast i en bestemt stilling pga filtknuder, hans poter kunne man ikke se og han var simpelthen bare en stor filtknude.

Var skuffet over at internatet intet havde gjort ved det, men fik dem til at trimme ham, var med, det tog lidt over en time og han hylede og gøede non stop i en time, det var rigtig rigtig ubehageligt og jeg følte jeg begik overgreb mod ham, ved at holde ham fast, han havde mundkurv på og snappede efter alt. 

I det hele taget var han tydeligvis utryg ved mennesker, han snappede efter folk på gaden og var hellere ikke helt tryg ved mig, jeg måtte ikke ordne hans pels eller tage i hans halsbånd. Han var meget meget stresset og meget meget bange og på vagt konstant. 

Jeg var meget nyssgerrig efter at hører hans historie. Men følte ikke han var klar til at fortælle. Så lod ham bare være og gjorde mit bedste for at vise at jeg var til at stole på. Gav ham masser af omsorg og kærlighed, så meget som han kunne rumme.

En lille måned efter stødte der flere ting til som bekymrede mig i hans adfærd, som var meget udfarende og voldsom og både over for fremmed og over for andre hunde. Jeg gav ham en del natur medicin mod stress, da han var voldsom stressede.

Britt og jeg aftalte at det var ved at være tid til at lytte til hvad Tjaldur havde at sige. Men han var ikke så meget for at tale, så vi aftalte at vente yderligere nogle uger, men så ville han pludselig godt snakke og Britt måtte lytte og lytte for lille Tjaldur talte og talte, selvom det var rigtig svært for ham, han havde jo hellere aldrig prøvet sådan noget før.

Det tog et par dage for Britt at få talt færdig, både Tjaldur og hende måtte holde pauser undervejs. Meget af det Tjaldur fortalte var rigtig trist og han kunne huske og fortælle om helt særlige episoder i hans liv, særlig som hvalp. 

Men jo mere han talte jo mere mening gav hans adfærd. Det gav en stor ro hos ham at få fortalt om sin fortid og selv tænke tilbage på det. Nogle af tingene var så sværere for ham at fortælle at han havde prøvet at glemme det.

Da jeg havde talt med Britt i telefon og lyttede til alt det han havde at fortælle gav jeg mig god tid til at sidde med Tjaldur bagefter og tale til ham, ligesom jeg taler til andre mennesker, fortælle ham at jeg nok skulle passe på ham og fortælle ham forskellige ting, som måske kunne give ham en ro inden i, bla at han skulle blive hos mig altid. 

Om aften gik vi tur som sædvanlig og på intet tidspunkt i den måned jeg havde haft ham kunne vi nærme os andre hunde uden han gik helt amok, hverken tæver eller hanner. På gåturen kommer der en labrador tæve rundt om hjørnet og Tjaldur blev helt vild......af glæde ! Var total overrasket og meget forsigtig for var bange for han ville angribe den anden hund, men han blev bare fjollet og gik i legebuk. 

Siden har han hilst på mange tæver og leget med dem. Det er utroligt. Havde troet det ville tage lang tid med adfærdstræning osv, men efter han havde talt med Britt hviler han langt mere i sig selv og jeg har kunnet drosle lidt ned på det beroligede mod stress jeg giver ham. 

Der ville med garanti komme svære perioder igen og der ville sikkert også vise sig dum adfærd igen, men bare det at have forstået HVORFOR han gør det, hvad han føler og tænker er en stor lettelse og jeg ved nu hvor jeg skal gå ind og hjælpe ham. Det er også en stor lettelse for Tjaldur at have fortalt om sin fortid. 

og igen ( har brugt Britt flere gange til min nu afdøde hund Teitur ) har Britt været en kæmpe kæmpe hjælp og brugt så mange timer på at hjælpe mig og Tjaldur og det er altid med smil og omsorg og varme hun hjælper en. Hun er aldrig dømmende, altid positiv og så er hun SÅ dygtig.

Kan kun varmt anbefale at få Britt til at hjælpe ens dyr og en selv til at forstå hinanden bedre, det er tit også en kæmpe lettelse for ens dyr at få lov at tale og det er jo dyrest eget liv, så selvfølgelig skal det høres. 

Anitta