Min oplevelse hos Britt

Det er lidt sært, at jeg har valgt at kalde beretningen for ’’Min oplevelse hos Britt’’, for i virkeligheden er det jo Sheik og mins oplevelse. Sheik er min søde 7 årlig fjordhest/araber blanding.

Det hele startede d. 15 januar – en dag jeg aldrig i mit forunderlige skæve liv vil glemme eller til side sætte, for det var dén dag det gik op for mig, at en af mine drømme faktisk kunne lade sig gøre.

Jeg havde læst om Britt Menne på Hestenettet.dk og Hestegalleri.dk. Jeg tænkte at hun måske ikke var ligeså god som de andre.. Det er jo en barsk verden.

Nogen snyder, andre gør ikke. Og jer som læser dette: Britt er det sidste menneske som man kan beskylde for at  lyve. Husk det!

Selvom at folk skrev om hvor god Britt Menne var, så var der altid en som var bedre. Selvom at der fandtes 69 indlæg om hende – kun gode. – Ja, jeg har tjekket! Alligevel var jeg i tvivl.. Men jeg blev tiltrukket af herlige Britts energi.

Hun nærmest trak mig ind i hendes varme stue ude fra kulden. Hun slugte mig som en tornado. Hun tog mod mig med åbne arme. – Og den energi jeg følte, hun overførte til mit sind, den var fangende, men alligevel forvirrende. For hvad i hele hulen var alt det her hestehvisker for noget? Jeg havde godt været til en klarsynsaften før, men dette, denne energi.. Det var anderledes. Magisk, krydret med et strejf af mystik.

Det var som at være på en rus. Helt oppe i himlen. Britt skulle det være! Britt Menne skulle afklare tingene mellem Sheik og jeg. Hvordan - havde jeg ingen anelse om. Tros det, satte jeg alligevel min lid til hendes vidunderlige væsen, hvilket jeg sjældent gør. Og det var det rette valg, som jeg tog. Med hjælp fra min overbevisende hest og Britts energi fik jeg desperat, ivrigt og med tårne trillende ned af mine fine perfekte kinder skrevet til hende!  

Og folkens! Det er en oplevelse. Det er fantastisk! Hvis i læser dette, så burde i også tro på, at det rent faktisk er sandt, for min mor har lært mig, at jeg ikke må lyve (-:  

Jeg havde længe grublet og gnubbet over, om Sheik havde det godt hos mig. Skulle jeg sælge ham? hadede han mig? Ville han ride med bid i stedet for hackamore? Alle de bekymringer en teenager har om hendes dyr + en del mere! Jeg var helt blank. Det hele lukkede af for mig.

Jeg fik så dårlig samvittighed over hvordan jeg behandlede min pony. Mit problem lå nok i dybden i, at jeg var fortvivlet. Forvirret over, om Sheik overhovedet ville være min hest længere. Forvirret over mit liv. Over mine valg og meninger. Det gjorde mig ked af det! Trist, deprimeret. Det var som en stor klokke blev trukket ned over mit hoved. Jeg var Endda ulykkelig, hvis betegnelsen for lykke og ulykke kan defineres ensartet verden over.    

Jeg begyndte at blive tvivlsom på min dømmekraft overfor min elskelige Manse. Jeg vidste ikke hvornår min glæde gjorde indtog i hans liv, hvordan og hvornår han kunne mærke det. Derfor vidste jeg heller ikke bedre om hvornår glæden eller det desperate råb om ’’SOFIE jeg gider ikke mere!’’ ville vise sin forsvinden.

Venner og veninder sagde at han havde det fremragende. Men havde han nu også det? Han afviste mig. Det var én ting jeg med sikkerhed kunne underskrive på en lang ulæselig kontrakt.  

Jeg begyndte at stræbe efter lykken mellem Sheik aka. Manse og mits venskab. Fandtes der flere rester af det? Der blev skabt spændinger fra mine tænder til fødder hele tiden. Det var som om jag af smerter jog gennem min krop, når jeg begyndte at sætte Manse på min samvittighed.

Det forekom mig uforståeligt og tåbeligt at jeg ikke delte meningens retninger med resten af min vennekræs omkring Sheiker. Til sidst begyndte jeg at opgive. Jeg havde simpelthen prøvet så hulens meget at det tilsyneladende var en uløselig konflikt. Men er konflikter uløselige og udefinerbare? – Det tror jeg ikke de er. Måske er de på religiøs vis på globalplan, men på Sheik og mits plan var intet udefinerbart og uløseligt. – Selvom at jeg længe troede det.

Jeg vidste ikke om det var overvurderet eller for denne sags skyld undervurderet at hviske tiske med heste. – min hest! Men hvorfor ikke prøve det? Min mavefornemmelse sagde, at jeg ikke skulle være bange, så jeg fulgte min fornemmelse.  

Som sagt: d. 15 januar skrev jeg til Britt Menne, min nye ven – for livet. Jeg forklarede blottet mine bekymringer. Jeg havde aldrig fortalt dem på den vis til andre. Følelsen af at det nu var et faktum, at der var noget galt, at der var kommet en splint mellem Manse og mits liv var uhyggelig. Det var jo ham jeg havde haft alle de bedste oplevelser med. Delt mit liv med i medgang og modgang (-: Den stakkels dreng! – på godt og ondt.     

Jeg havde betrykkelig spurgt hvilken pris hun tog for det.  Prisen var ikke høj, men heller ikke ligefrem billig for en 16 årlig uden job. Jeg måtte nok hellere vente til jeg havde sparet pengene sammen, for jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville bruge penge fra min opsparing. – Ligegyldigt hvad det var til.

Det var fristende at bruge penge fra min opsparing; men på den anden side.. Jeg sparede jo sammen til at rejse verden rundt med min bedsteveninde, når vi blev færdige med hvad vi nu var i gang med. Det betød, at jeg skulle spare mindst 100 000 op, hvilket ikke er let for mig, når jeg er jobløs. – Men jeg søger :D  

Britt og jeg skrev frem og tilbage et par dage. Vi blev enig om, at jeg nok måtte spare sammen indtil jeg havde råd til, at betale hvad det kostede.

Det gjorde mig trist. Jeg kunne ikke betale hvad det kostede. Det var mit mareridt, at det var for dyrt for min pengepung.  
Alligevel sagde Gud(som jeg i øvrigt ikke tror på, så det var nok mere en engel) til mig, at jeg skulle sende billeder og navn + alder af Sheikemand.

Og så! Så skal jeg da lige love jer for, at jeg fik mit LIVS tilbud. Woooouw!! Det var jo en drøm. Britt tilbød mig at give mig en light version, fordi hun kunne lide min energi og syntes, at jeg og Sheik havde noget vi skulle snakke om. For Sheiks mundtøj snakkede tilsyneladende ligeså meget som hans mors (ja, den er rigtig nok. Han KALDTE MIG HANS MOR!).

Det hele gik så hurtigt! Britt gjorde mig så glad. Hun gjorde Sheik og mig glade. Hvis jeg troede på, at lykke fandtes, så var det her klart en lykkemoment for mit vedkommende. Og vist også Sheiks hvis ikke jeg fejler for høj temperatur. 
 
Til min store overraskelse elsker Sheik mig. Han afviser mig dog ikke, som jeg troede han gjorde. Jeg afviser ham. For alle de bekymringer jeg har, de er om mig selv og mit liv, mine valg. Der er sket så meget i mit liv indenfor de sidste 14 dage, at man ikke skulle tro det. Det var især mine bekymringer.

Der er dog noget i vores forhold vi skal finpudse, men for mig lyder det ikke til at være det store som fejler noget. Ikke noget vi ikke kan rette op på. Manse klagende en smule over en skæv kæbe og ondt hist og her. Så nu kommer dr. dyr snart.

Så er det spændende, om Sheik fandt på en lille løgn, eller han talte sandt. Og jeg tror ikke Sheik kunne finde på at lyve overfor mig eller Britt! 

Min oplevelse med Britt har vores helt igennem fantastisk. Jeg har fået udfyldt min tommeplet i hjertet nu. Jeg har det så meget bedre. Jeg føler sådan ligesom glæde hele tiden. Jeg er healet nu. – Takke være Britt Menne. I skal virkelig alle sammen prøve det! Sæt jeres lid til hende og jeres hest.

Så sker der mirakler. For min oplevelse ER et mirakel!   

Britt sagde mere om min hest end jeg vidste. Hun kunne fortælle hvem han var helt præcist. Hun fortalte og fortæller stadig hvad Sheik tænker. Ja, hun beskriver det bedre end jeg selv kan tiltros for, at det jo er min hest.

Bare det at få bekræftet sine fejltagelser og mangler, det er en kæmpe lettelse. Da vi Sheik snakkede til mig, kunne jeg tydeligt mærke at jeg tog hele byrden med alle mine bekymringer af min ryg. Det var som om de havde været i en lukket rygsæk, kunne ikke komme ud. Satte dig bare i mine tanker - Jeg har nu lynet rygsækken op, fordi jeg vil tage hul på alle mine bekymringer – hvilket er det helt rette valg for Sheik og mig.  

Efter den fantastiske behandling, har jeg takket Britt Menne så meget, at jeg ikke ved hvad jeg mere kan gøre? Jeg er jo så glad og taknemmelig. Hvordan man kan gengælde de kræfter hun gør for os, for mig. Det er undervurderet! Det ved jeg nu! Hvordan du vil takke hende, det er op til dig. Men tro på mig! – Du kan ikke takke hende. Det er umuligt.

Den dag i dag snakker Britt Menne og jeg stadig sammen. Rigtig meget! Hver dag. De fleste får pengene og så smutter de hos de fleste hestehviskere.. Men Britt. Hun er en særling! Så herlig og fin støbt sammen. Vi både bruger SMS, Facebook og mail.(Men helst Mail folkens :D ) Hun er en engel. Sådan over forstanden og vores kræfter – en engel!   

I dag. Kun få dage efter vores samtale. Kan jeg snakke med min pony. Ikke direkte. Men jeg forstår ham. Hans tegn og færdigheder. Jeg forstår hvad han vil. Han fortæller mig så meget når jeg er hos ham. Det er så dejligt (-:  

Selvom at det at snakke med dyr er så abstrakt, at det næsten er en umulighed at slutte overstående ”definition” af med en  form for konklusion, så bør det dog alligevel stå menneskeligheden klart, at vi ikke kan tvinge og dække for de mangler af færdigheder vi har.

Om det er som indivudielt menneske, eller om det er med et andet menneske, et andet væsen. Vi mangler alle hjælp. – Og hvis det ikke er gennem Britt Menne vi får det, så ved jeg ikke hvilket menneske som kan hjælpe os. Jeg har efterhånden prøvet rigtig rigtig meget. Intet har hjulpet. – Og dog. For det her hjalp mig!

Det står mig stadig uklart hvordan hun gør, men jeg ved at en dag vil det også forekomme i mit liv. – Og dit.

Og jeg vågner ikke med ondt i nakken mere :D