Jeg har været på kursus hos Britt, i at tale med dyr. Det var en vild oplevelse, som åbnede op for mange ting. Jeg synes dog det var svært at tale med mine egne dyr, så jeg aftalte med Britt at hun skulle tage en snak med min plag.

 

Jeg følte at ham og jeg – måske bare jeg? – havde brug for at blive klogere på hinanden. Selvom jeg havde haft ham i 1 år, så følte jeg slet ikke at jeg kendte ham ret godt.

 

Han er en hest med kæmpe personlighed og skiftende temperament. Jeg har faktisk i korte øjeblikke overvejet om han var den rigtige hest for mig, men på trods af det har jeg alligevel følt mig utrolig knyttet/forbundet til ham.

 

Jeg var selvfølgelig meget spændt på hvad Britt og Abselon ville få snakket om, men det var hele ventetiden værd.

 

Britt ringede til mig og fortalte/læste op hvad Abselon havde fortalt, og det var virkelig en rørende oplevelse. Abselon havde startet med at sige: ”Jeg hedder Abse! Abse! Det er rundt som en appelsin og kan hapses”. – Ja han hedder Abse.

 

Derefter fortalte han en masse ting om sig selv, og Britt kiggede også på hans krop, om han havde det godt fysisk. Til slut fortalte Abse også om hans hverdag her, om mig, om mit firma, om vores fortid og vores fremtid – det var stort!

 

Det var også helt fantastisk at Abse fortalte at han boede i ”Smørhullet” – at han elskede mig og var glad for at bo her. Han sagde at her var så skræmmende godt at bo, at han af og til blev helt forskrækket over det, og derfor viste underlig adfærd.

 

Som sjælehest kunne Abse se at mange heste havde det dårligt, og det gjorde ham ondt. Han vil gerne hjælpe, ligesom han siger jeg gør.

 

Abse kunne også fortælle at jeg elskede ham, uden helt at vide hvorfor. Ja, det er jo rigtigt. Men nu ved jeg hvor følelsen kommer fra, og efter Britts samtale med Abse har han også ændret sig. Vi har virkelig fundet melodien sammen, og han er noget helt specielt for mig!

 

Jeg føler mig privilegeret over at Abse sendte mig til Britt for at lære at tale med dyr, og fordi jeg har sådan en fantastisk hest!

 

Uden Britts gode evner til at tale med dyr og videreformidle, var jeg jo ikke nået her til, så stor tak til Britt også!

 

 

 

 

 

 

Kh

 

Anitta

 

 

 

 

 

 

 

www.brittmenne.dk • britt@menne.dk • ©opyright 2012 • 2087 9672 (kun sms)

Appelsinhesten og muren